8.8 | Onggi Culture Lab: Hyangyong Oh Artist talk
Oplev autentisk koreansk kultur formidlet af Mester Hyangjon Oh og hans team, et hold koreanske keramikere, der vil give Guldagergaards gæster et stemningsfuldt og ægte indblik i en af Koreas levende traditioner og madkulturer: Onggi , håndlavet koreansk lertøj, kendetegnet ved de porøse og dermed åndbare beholdere, der bruges til fermentering og opbevaring af mad som fx. kimchi.
Med rækken af forskellige Onggi-aktiviteter kan du i løbet af august fx opleve klassiske koreanske borddækninger, teceremonier, kimchiproduktion og brygning af risvin i de traditionelle onggy-beholdere – og samtidig få indsigt i håndværket bag, sanseligheden og æstetikken i bred forstand gennem hands-on workshops for en mindre gruppe og/eller i live-demonstrationer med plads til 100 personer. Deltager du i den store gruppe er der gratis adgang.
Som del af Onggi Culture Lab-programmet holder medlemmer af det koreanske team bag Onggi-residency’en på Guldagergaard i august en række artist talks om traditionelt onggi-håndværk og dets nutidige fortolkninger. Hver talk giver indsigt i onggi som levende tradition og dens relevans i dag.
I denne artist talk introducerer Hyangyong Oh de koreanske Onggi-traditioner og deler indsigter i materialer, former og deres kulturelle betydning. Med afsæt i over fire årtiers praksis reflekterer han over, hvordan traditionelle Onggi-teknikker fortsat informerer og former hans kunstneriske arbejde i dag.
Hyangjong Oh er en af Sydkoreas førende Onggi-mestre. Med mere end 40 års erfaring forener hans praksis traditionelle Onggi-teknikker med samtidige tilgange og spænder over krukkefremstilling, storskala værker og performative processer. Uddannet fra Dankook University og med en lang karriere som underviser har Oh deltaget i store internationale keramikfestivaler verden over.
8. august, kl. 13.00 – Hyangyong Oh: Korean Traditional Onggi and My Work
Spørgsmål til de forskellige begivenheder:
Skriv til info@claytopia.dk