Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Brændingsskulptur af Janina Myronova og underholdning ved Bobo Moreno

17. juli / 20:00 - 18. juli / 00:30

DKK 375

Brændingsskulptur af Janina Myronova og underholdning ved Bobo Moreno

Janina Myronova
Ukrainskfødte Janina Myronova er uddannet i Polen, hvor hun ligeledes i dag er bosiddende. Hun startede sin internationale karriere med et ophold på Guldagergaards talenthold for nyuddannede i 2012, og siden har hun udstillet verden over, og er repræsenteret i samlinger i USA, Taiwan, Egypten, Polen, Frankrig mv.

Janina Myronova arbejder figurativt i stor-skala formatet, og denne aften afsløres et værk til haven på Guldagergaard, som er en hyldest til livet som artist-in-residence kunstner på Guldagergaard.
Skulpturen er dekoreret med Janinas genkendelige stregtegninger med motiver fra Guldagergaard ovnplads, værksted og hovedbygning.

Opbygningen af skulpturen finder sted udendørs på Guldagergaard fra medio juni, og selve brændingen af skulpturen i en specialbygget ovn til lejligheden finder ligeledes sted ude i haven. Brændingen tager op til 72 timer indtil en maks. temperatur på 1280 celcius grader. Afsløringen af skulpturen vil være sidst på aftenen den 17. juli i en performance, når mørket har sænket, hvor ovnsiderne fjernes og afslører den glohede skulptur omgivet af flammer og ild.

Bobo Moreno
Og mens vi venter på at julinattens tusmørke skal sænke sig over Guldagergaard, så vi kan opleve den magiske oplevelse, når brændingsskulpturen sider fjernes og afsløre det nye værk i haven, vil Bobo Moreno underholde os

Siden slutningen af 1980’erne, har Bobo Moreno sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Moreno er nemlig først og fremmest kendt som sanger med stort S, og det som en af Danmarks bedste! For dét der har gjort Bobo verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt evnen til at begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme. Han slog for alvor sit navn fast som del af duoen Peaches & Bobo i starten af 90’erne, der hittede med singlen A Place To Turn.

Gennem årene har han arbejdet med de største navne herhjemme, fra Sanne, Rugsted & Kreutzfeldt og D:A:D, til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Også mange TV-optrædener er det blevet til, med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows.

CLAYTOPIA After Dark

CLAYTOPIA After Dark er en række unikke og udvalgte intimkoncerter midt i det smukke og magiske CLAYTOPIA univers.
Grundet covid-19 har vi taget en række forholdsregler, så vi alle føler os trygge, og det betyder blandt andet, at vi har et begrænset antal billetter til vores After Dark arrangementer, og at alle koncertgæster er siddende.
Vi anbefaler at du har printet din billet ud, og medbringer dit coronapas og har det klar til tjek ved indgangen.

Vores lounge stole i haven er u-nummererede og du vælger selv din stol og placering på plænen. Du må hjertens gerne medbringe egne puder og tæpper til din koncertoplevelse. Sommer i Danmark kan være kølig, så husk det gode humør sammen med din tykke trøje.

Lounge, Sunset Bar og foodtrucks er åbne fra kl. 18.30

Detaljer

Start:
17. juli / 20:00
Slut:
18. juli / 00:30
Pris:
DKK 375
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Guldagergaard – International Ceramic Research Center
Telefon:
+45 58 19 00 16
E-mail:
kontor@claytopia.dk

Andet

Bemærk:
Billet er inkl. entré til CLAYTOPIA After Dark fra kl.18.30

Sted

CLAYTOPIA
Heilmannsvej 31A
Skælskør, 4230 Danmark
+ Google Maps