Om-old

Velkommen til keramisk sommer i en af Danmarks smukkeste skulpturparker 1.-31. JULI 2021

Guldagergaard er et videns- og formidlingscenter, hvor professionel keramiske kunst skabes, og i hele juli måned byder Guldagergaard velkommen udenfor til CLAYTOPIA, et festival-univers af keramik, samtaler og musik.

En måned i et keramisk univers med kunst og håndværk i centrum, krydret med talks, koncerter, café, food trucks, film og designshop samt spændende workshops for små og store børn, hvor vi passer på hinanden og holder afstand i vores udendørs CLAYTOPIA univers.

Oplev vores særudstillinger med danske og internationale kunstnere:

Janina Myronovas arbejde med en ny, to meter høj skulptur til vores park, Vibeke Nielsen & Rasmus Eliasen smukt dækkede bord inspireret af Babettes Gæstebud, Sten Lykke Madsens store samling af saltkar på den store Skælskør-hylde midt i parken, Claydies finurlige selfie-skulptur – der kalder på gæsternes selfies, Ulla Sonnes betagende gopler, CJ Carters fascinerende haveinstallation – der leder tankerne hen på en sydeuropæisk atriumgård, Oliver Hardings hånddrejede krukker, Tone Andersens figurative værker samt lerets mangfoldighed ved udstillingen med afgangsklassen fra Århus Kunstakademi 2021.  

På CLAYTOPIA-scenen:

Mød Svend Brinkmann, Kathrine Lilleør, Jim Lyngvild, Rane Willerslev, Mads Langer, Sanne, Anders Blichfeldt, Sko/Torp, Bobo Moreno, keramikerne Oliver Hardeng, Janina Myronova og mange flere på vores scene i henholdvis samtalesaloner og et eventyrligt CLAYTOPIA After Dark univers, hvor den gamle smukke park vil være indhyllet i stemningsfuld belysning, som vil give musikken en ny dimension.

Skynd dig at finde dine yndlings-events i kalenderen og book dine pladser i vores billetshop med det samme – der er begrænsede pladser!

Vi glæder os til at se jer! Husk at planlægge dit besøg – vi kræver gyldigt coronapas for gæster på 15 år og opefter ved indgangen. Vi efterlever de danske myndigheders covid-19 retningslinjer og glæder os til at byde dig velkommen i vort CLAYTOPIA univers. 

Læs mere om vores Covid-19 politik. 

Alt det du kan opleve i CLAYTOPIA-universet:

CLAYTOPIA udstillingerne er udendørs i en af Danmarks smukkeste skulpturparker omgivet af keramiske skulpturer af Bjørn Nørgaard, Paul Scott, Nina Hole, Jim Cooper, Rosario Guillermo, Ulla Viotti, Bruce McWhinney m.fl.

I år har vi følgende udendørs særudstillinger med danske og internationale kunstnere som:

Janina Myronova er ukrainskfødt og i dag bosiddende i Polen, og kom første gang til Guldagergaard i 2013, hvor hun deltog på vores talentudviklingsprogram. Siden har vi med stor glæde fulgt hendes karriere, hvor hun har udstillet i Egypten, Taiwan, Paris og flere andre steder. Siden første ophold på Guldagergaard har Janina været tilbage flere gange, senest under nedlukningen i 2020, hvor hun arbejdede på sin soloudstilling til Paris. I år er hun tilbage på Guldagergaard, hvor hun arbejder med en ny, to meter høj skulptur til vores park. Det særlige ved dette projekt er at du kan opleve arbejdet helt tæt på, da arbejdet er i gang under CLAYTOPIA og bliver brændt på stedet i parken ved en event den 17. juli. En brændingsskulptur er helt særlig at opleve, og vi har et begrænset antal billetter til denne særlige aften.Janina Myronovas skulptur er generøst støttet af Toyota-fonden.

Vibeke Nielsen & Rasmus Eliasen er to Århusbaseret kunstnere, som laver poetisk brugskunst og figurativ keramik. I denne fællesudstilling har de dækket et smukt bord inspireret af Babettes Gæstebud, hvor Rasmus Eliasen har udviklet et Guldagergaard spisestel, og hvor Vibeke Nielsen har pyntet bordet.

Sten Lykke Madsen var dansk keramiks grand old man, og opholdt sig hvert år flere måneder på Guldagergaard, hvor han skabte fabulerende keramik i sit helt eget univers. Gennem mere end et årti bad han udvalgte Guldagergaard kunstnere om at dekorere låget til hans unika saltkar, og samlingen er efter Stens død generøst doneret til Guldagergaard, som vi her under CLAYTOPIA viser på Skælskør-hylden midt i parken.Skælskør-hylden er skabt med stor hjælp og kreativitet af KECON A/S, og i vores designshop kan du købe kataloget med alle saltkarrene.

Claydies er en dansk keramikduo med Karen Kjældgård-Larsen og Tine Broksø, som altid har et finurligt afsæt. Her på CLAYTOPIA præsenteres en til parken skabt selfie skulptur – der lige netop som navnet siger, kalder på en selfie.

Ulla Sonne har gennem en årrække arbejdet med goplerns lysende univers, og i parken kan du opleve hendes nyeste installation, og blive betaget af goplerne.

CJ Carter er amerikaner og har skabt CLAYTOPIAs fascinerende haveinstallation – der leder tankerne hen på en sydeuropæisk atriumgård for flere hundrede år siden.

Tone Andersen er fra Norge, og har skabt det figurative værk i stor skala, som taler til både børn og voksne.

Afgangsklassen fra Århus Kunstakademi 2021 viser med denne installation lerets mangfoldighed.