- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Workshop for børn og voksne: Porcelænslygter inspireret af naturen
1. juli / 11:00 - 13:15

Oplev magien i porcelæn og naturens poesi
– en kreativ familieworkshop med kunstner Morten Plesner.
Deltag i en sanselig og inspirerende workshop, hvor vi fordyber os i porcelænets skønhed og skaber unikke lygter med naturens strukturer som afsæt. I løbet af dagen arbejder vi med pladeteknik, hvor det fine porcelænsler udrulles og præges med materialer indsamlet fra skovene omkring Guldagergaard – blade, grene, kogler og bark forvandles til stemningsfulde mønstre i det hvide ler.
Workshoppen er for alle – både børn og voksne – og kræver ingen erfaring med ler. Det er en oplagt aktivitet for familier, venner eller enkeltpersoner, der ønsker en kreativ pause fra hverdagens tempo.
Vi anbefaler kurset til børn over 10 år, dog kan børn under godt deltage – der er det forventeligt at de skal have hjælp fra en ledsager.
- Tøj: Tag tøj på der må blive beskidt – vi stiller forklæder til rådighed.
- Medbring: Godt humør, nysgerrighed – og gerne hele familien.
- Pris: 250 kr. pr. deltager. (prisen er pr deltager der laver en maske, ledsager til børn under 8 år, er gratis).
- Tilkøb evt. ekstra enhed
