KERAMISK SOMMER

FOR STORE OG SMÅ I JULI
  • Særudstillinger i parken med fantastisk samtidskeramik
  • Keramik-workshops i hele juli
  • Popup-biograf med keramikfilm
  • Skattejagt for børn
  • Åben skulpturpark
  • Designshop med udvalgt kunsthåndværk
  • Popup-café med kaffe og kage
  • Artist talks alle dage kl. 11.30-12.00
  • Behind the Scenes: Arbejdende kunstnere alle dage fra 12.30-14.00
  • Oplev ovnpladsens ovne brænde 4.-8. juli

OM CLAYTOPIA

Claytopia er et sprudlende, keramisk univers for alle i skønne omgivelser omkring Guldagergaard i havnebyen Skælskør. Her er kunstudstillinger på internationalt niveau, artist-talks, workshops med ler, samtaler og musik.

Bag Claytopia står det internationale keramikcenter, Guldagergaard International Ceramic Research Center, der blandt andet huser Nordeuropas største keramikværksted og keramiske studiesamling. Her skabes professionel keramisk kunst året rundt i fantastiske rammer, når de ypperste danske og internationale kunstnere og kunststuderende mødes, eksperimenterer og udfolder deres kunst.

I juli og august byder Guldagergaard og kunstnerne for anden gang velkommen udenfor til det gode liv i Claytopia i den smukke skulpturpark, der omgiver den klassiske gamle hovedbygning Guldagergaard.

Find DIN AKTIVITET i kalenderen

I kalenderen finder du sommerens Claytopia-oplevelser.

Claytopia på Guldagergaard kulminerer med CLAYTOPIA DAGE d. 25-28. august, en stemningsfuld festival i Guldagergaards ånd med danske musikoplevelser, lækre serveringer i pavillonen og aktuelle live-samtaler i teltet.

Vi glæder os så meget til at se jer og byde velkommen igen i år! 


25.-28. AUGUST
CLAYTOPIA DAGE MED TALKS, AKTUELLE DEBATTER OG MUSIK I TELTET

Efter en succesrig debut i 2021 vil CLAYTOPIA igen i år byde på koncerter og spændende samtaler, hvor eksperter, meningsdannere, politikere og kulturpersonligheder diskuterer og perspektiverer. Mød:

  • Anne Linnet og band
  • Lis Sørensen
  • Tim Christensen
  • DR’s Katrine Muff med fællessang
  • Katrine Bille og band fra Ramasjang med koncert for børn
  • Ghita Nørby, Jim Lyngvild og Anne Sophia Hermansen om shitstorme
  • Gry Jexen og Jeannette Varberg med Anne Sophia Hermansen om historiens glemte kvinder
  • Samtaler med fokus på situationen i Ukraine med blandt andre Janina Myronova, ukrainsk kunstner og Poul Erik Skammelsen, udenrigskorrespondent og studievært.