|

16.8 | Onggi Culture Lab: Koreansk tekultur og teceremoni

Oplev autentisk koreansk kultur formidlet af Mester Hyangjon Oh og hans team, et hold koreanske keramikere, der vil give Guldagergaards gæster et stemningsfuldt og ægte indblik i en af Koreas levende traditioner og madkulturer: Onggi , håndlavet koreansk lertøj, kendetegnet ved de porøse og dermed åndbare beholdere, der bruges til fermentering og opbevaring af mad som fx. kimchi.

Med rækken af forskellige Onggi-aktiviteter kan du i løbet af august fx opleve klassiske koreanske borddækninger, teceremonier, kimchiproduktion og brygning af risvin i de traditionelle onggy-beholdere – og samtidig få indsigt i håndværket bag, sanseligheden og æstetikken i bred forstand gennem hands-on workshops for en mindre gruppe og/eller i live-demonstrationer med plads til 100 personer. Deltager du i den store gruppe er der gratis adgang.

Med filosofien om ‘åndbar Onggi’ lægger det koreanske hold stor vægt på bæredygtighed og de sanselige glæder ved omhyggelighed, fermentering og tekultur.

16. august, kl. 13.00

En intim workshop, der introducerer den rolige ånd i koreansk tekultur (dado) med fokus på enkelhed, oprigtighed og nærvær. Smag på teerne og bliv klogere på filosofien bag koreansk tetradition.

I Korea er te en blid måde at møde andre med åbent hjerte. Gennem ler, aroma og varme genopdager deltagerne en naturlig langsommere rytme.

Deltagere: 15 (køb billet nederst på siden)
Varighed: 1 time
Pris: 250 DKK

I workshoppen vil deltagerne:

  • Brygge te med autentiske onggi-tepotter lavet af åndbart “levende ler”
  • Smage forskellige koreanske teer: grøn, gul og fermenteret
  • Opleve teforberedelse, en mindful og sanselig gestus
  • Lære om æstetikken og filosofien bag koreansk tekultur

Mulighed for at købe koreansk te-udstyr:
Deltagere og besøgende får mulighed for at købe et stykke levende kulturtradition med hjem i form af koreansk te-udstyr skabt af Kang Shin-ae og Jo A-ra fra Sydkorea.

Spørgsmål til de forskellige begivenheder:
Skriv til info@claytopia.dk
(billetter kan kun købes via ovenstående link her på siden)