Artist talk m. Anders Børgesen
11. juli / 13:00 - 13:30
Artist talk m. Anders Børgesen
Anders Børgesen skaber objekter, der på én gang er strukturerede og organiske. Hans åbne værker er drejet i hånden og bygget op af enkle former, oftest afrundede eller ovale.
Dekorationerne er modelleret og indridset direkte i leret. Mens der i nogle af værkerne indgår en spiralbevægelse i skråtstillede linjer, der snor sig opad, henter de fleste deres energi i mønstrenes rytmiske samspil, hvor fordybninger og relieffer veksler. Bikubeagtige, stribede, geometriske: Motiverne gentager sig med stor præcision, men er aldrig helt identiske.
Inspireret af naturen kan nogle af hans skulpturer minde om knopper, kogler eller bikuber. Men mange andre motiver finder også vej ind i Anders Børgesens univers – fra Michelangelos tegninger til kuplen i Peterskirken i Rom til Death Valleys klippeformationer, fra science fiction-film til tekstilers helt enkle folder.
”Magien i en skulptur opstår, når vi får en overvældende trang til at holde den i hænderne og røre ved den,” fortæller han, mens værkerne straks fortryller én med deres harmoniske opbygning, sanselige overflade og diskrete tilstedeværelse i rummet.
